Vi elsker dyr, der kan sige ord og lyde som os selv.
De fleste kender f.eks. papegøjers og beostæres ofte morsomme evner til at sige ord og sætninger.  
Nu viser et internationalt forskerhold, at en 14 år gammel hun-spækhugger, kaldet Wikie, på rekordtid har lært at imitere lyde og ord.
På lydoptagelser kan du selv høre Wikie udtale ord som 'Hello', 'One two' og 'Amy' og lyde som elefanttrut og døres knirken.
Ordene udtales med en tydelig 'hval-accent', men det kan man tilgive, når man betænker, at hvalernes lydorgan er helt forskelligt fra vores og sidder i næsen i stedet for halsen.
»Det har ikke været vores mål at lære den engelsk, men at vise, at spækhuggere har evnen til at lære nye lyde og gengive dem, alene ved at høre dem,« siger kognitionsforsker José Abramson ved Universidad de Playa Ancha, Chile og Universidad Complutense de Madrid, Spanien, som har ledet studiet.
Hør Wikie sige: 'Hello':



»Spændende studie«
Ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, finder hvalforsker professor Peter Teglberg Madsen studiet spændende.
»For os mennesker er det jo en del af det at være menneske, at en baby kan efterligne sine forældre og dermed langsomt lære at tale og kommunikere,« siger Peter Teglberg Madsen.
»Man har vidst i mange år, at hvaler kan det her, men at det kræver så lidt træning, og at de kan lære det så hurtigt, det, synes jeg, er spændende.« 
Flere af ordene kunne Wikie i første forsøg.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences.

Vi mennesker er en underlig abe
Evnen til at imitere lyde er helt centralt for udviklingen af vores sprog, som igen anses for at have antændt evolutionen af menneskets kultur.
Selvom man kender til f.eks. fugle og hvaler, der kan imitere lyde, er det faktisk en ret sjælden evne blandt dyr.
»Aber er f.eks. rigtig dårlige til det, og mennesket er i den henseende en meget usædvanlig abe,« siger Peter Teglberg Madsen.
»Dyr kan godt lave lyde, og de kan godt kommunikere, men de fleste kan ikke lære at lave en ny lyd.«

Hvaler kan imitere lyde
Men blandt dem, der kan, er hvalerne.

• Delfiner kan trænes til at genkende lyde og forbinde dem med bestemte genstande som en bold.
• Man har rapporter om pukkelhvaler, der kan lære hinanden sang.
• En hvidhval, der lærte at efterligne menneskestemmer.
• Og en fantastisk beretning om to unge spækhuggere, der blev skilt fra flokken, og i stedet lærte at imitere 'gøen' fra søløver.

Rapporter, der mere end antyder, at hvaler har evnen til at lære nye lyde af sociale årsager, snarere end at repertoiret er genetisk forudbestemt.

Hvalen Wikie var allerede godt trænet
For at undersøge hvalernes evne til at imitere lyde i et eksperimentelt kontrolleret eksperiment gik Abramson og kolleger til den 14 år gamle hunspækhugger Wikie, som er født og opvokset i Marineland Aquarium i Frankrig.
De kendte allerede Wikie fra tidligere eksperimenter, fra hun var 9 år gammel, og dengang viste forsøgene, at spækhuggere kan lære hinanden ny adfærd.
Derfor var Wikie allerede trænet til at forstå forskellige kommandoer og havde vist, at hun kunne efterligne adfærd som f.eks. at sprøjte vand ud af munden eller rulle om på ryggen.
Nu ville de se, om Wikie også kunne lære at efterligne helt nye, og for hende ukendte, lyde.

Lærte flere ord i første hug
Efter en genopfriskning af træningen fra tidligere og indledende test gik forskerne i gang med det egentlige eksperiment, hvor Wikie skulle høre 11 helt nye lyde og derefter selv gentage dem.
Det var dels nye lyde fra ting eller dyr såsom 'knirken fra dør' og 'ulvetuden' og dels ord og menneskelyde som latter 'haha', 'hello' og 'Amy', udtalt af en eksperimentator eller fra en højtaler ved bassinkanten, mens Wikie havde hovedet oppe af vandet.
Hvalen løste opgaven imponerende let og kunne de fleste nye lyde inden for 10 forsøg, og 3 lyde klarede hun allerede i første forsøg.

Ikke perfekt udtalelse, men imponerende alligevel
Udtalen var ikke perfekt 'oxford english', men dels former hvaler ikke lyden i struben som os, men har et anden lydorgan med bindevævslæber i næsen, og dels var optagelserne unfair nok ude af Wikies rette våde element.
Det afgørende var, om en forsker, som ikke vidste, hvilken lyd hun forsøgte at imitere, korrekt kunne identificere ordene eller lydene.
Desuden viste en analyse af lydspektret efterfølgende et stort sammenfald i de originale lyde og Wikies gengivelse.
»Vi var virkelig imponerede over, hvor godt hun kunne imitere de nye lyde,« siger José Abramson.

Vidner om, at spækhuggere har kultur
Resultaterne vidner ikke bare om, at spækhuggere har evnen til imitere helt nye lyde, men også, at de kan gøre det ekstremt let og hurtigt.
Det peger ifølge forskerne stærkt på, at spækhuggere har kultur.
»Biologer har fundet, at spækhuggere i naturen, har forskellige unikke dialekter, som adskiller grupperne, endda inden for samme geografiske områder,« siger han.
»Med det her fund kan man se dialekterne som kulturelle traditioner, der læres socialt og ikke bare er genetisk nedarvede.«
Resultaterne fra studiet stammer selvfølgelig blot fra én enkelt hval, som i princippet kan være et enestående sproggeni, så det skal undersøges, hvor udbredt evnen er.

Spækhuggere er yderst intelligente
Meget taler dog for, at Wikie ikke er et enkeltstående tilfælde.
Spækhuggere anses for at være nogle af de mest intelligente rovdyr på planeten.
I deres jagtadfærd kan de strande sig selv for at fange søløver, de kan som hyrdehunde samle sild i tætte stimer, inden de slår en saltomortale og basker fiskene bevidstløse med halen, og side om side kan de svømme en kæmpe bølge frem, som slår sæler af isflager.
Jagtformerne bruges af forskellige flokke, og de kan meget vel også være eksempler på tillært kultur.

Spækhuggere kan ikke lære at tale som mennesker
José Abramson og kollegers nye studie viser, at spækhuggerne kan lære nye lyde ved at imitere andre, hvilket er den samme evne, som vi kender fra vores eget sprog.
Så det er nærliggende også at tænke, at spækhuggerne kan bruge kommunikation til at lære fra sig.
»Det er ekstremt vigtigt at understrege, at det ikke betyder, at spækhuggere kan tale som mennesker, men de har uden tvivl en akustisk kommunikation‚« siger Peter Teglberg Madsen.
»Ultimativt kan man sige, at hvis hvalerne både har evnen til at lære andre (noget, red.), plus de kan lære lyde, så er det nærliggende at forestille sig, at de også kan overdrage information akustisk.«
Det kan være simple instruktioner som: 'du går til højre' og 'jeg går til venstre', hvilket kan hjælpe nye hvaler til f.eks. at lære at koordinere samarbejdet om at samle en stime sild til en tæt kugle, der er let at spise.
Omvendt kan dyr også lære af hinanden uden at besidde evnen til at imitere lyde.
»Det er ikke super overbevisende demonstreret endnu, vil jeg sige, men det her studie bidrager i hvert fald til at styrke opfattelsen af, at vi ikke er de eneste dyr, der har evnen til kompleks kommunikation, og at vi ikke er alene om at tillære eller lære bestemt adfærd eller en bestemt måde at kommunikere på fra os,« siger Peter Teglberg Madsen.

Skal forske videre i spækhuggernes kommunikation
Man skal selvfølgelig passe på med at tillægge dyrene menneskelige evner, så José Abramson og kolleger ser frem til de næste eksperimenter.
»En ting er, at de lærer lyde blot ved høre dem, men noget andet er, at moderen eller andre i flokken vil prøve videregive viden til kalvene, og at man mener, at spækhuggere har evnen til at lære fra sig,« siger José Abramson.
»Men det er ikke bevist eksperimentelt, og det er en af de ting, vi gerne vil undersøge i fremtiden.«
I mellemtiden har Wikie fået et nyt repertoire af lyde, og hvem ved, måske lærer hun nogle af dem fra sig til de andre spækhuggere i Marineland Aquarium.



Copyright © Rasmus Kragh Jakobsen og Videnskab.dk